Vesthammer Visuals

Beskrivelse

Vesthammer Visuals

Hej! Mit navn er Mathias - en bryllupsfotograf fra København med en kæmpe passion for de smukke øjeblikke der opstår i løbet af en bryllupsdag.
 

Rart og behageligt

Jeg lægger stor vægt på at det skal være en rar og behagelig oplevelse at få taget billeder, dette er især vigtigt til jeres bryllup da det er en dag der skal nydes i fulde drag. Jeg tager altid en snak med jer inden vi når til selve dagen, så I er trygge ved mig og ved dagen, og I ved at I får de billeder som I gerne vil have.

Jeres historie i fokus

Mine billeder prøver altid at fortælle jeres historie, og da alle er forskellige, ændre historien sig fra gang til gang. Det er min fornemmeste opgave at fortælle netop jeres historie igennem mine billeder og de kommer derfor til at tage form efter jer og jeres kære. Hos mig finder I dog oftest billeder med naturlige og klare farver i en kombination med kreative og anderledes vinkler for at give billederne et mere kunstnerisk udtryk.

En passion for ægte øjeblikke

Til sidst er min billedstil meget lig reportage fotografi med en god dosis kreativitet og stil. Til bryllupper er der en hel række af øjeblikke. Ægte øjeblikke, romantiske øjeblikke, hjerteskærende og skønne øjeblikke. Øjeblikkene er flygtige og ægte. Det er dem jeg forsøger at fange til jeres bryllup. Der er derfor slet ikke brug for opstillede og kunstige billeder på en dag hvor flotte motiver præsenterer sig selv hele tiden. Når jeg tager billeder til jeres bryllup handler det derfor altid om at fange de små øjeblikke som man værdsætter resten af livet.

Mine pakker skræddersyes efter jeres behov, men inkluderer altid:
Portrætter - som har fået en ekstra omgang kærlighed så de står helt skarpt! Det er de billeder i skal have stående på natbordet resten af livet.
De bedste billeder fra dagen både i farver og, hvis efterspurgt, s/h - selvfølgelig efterbehandlet og pudset til et flot udtryk.
Digital levering online senest 6 uger efter brylluppet.

Jeg lover aldrig et minimum antal billeder, da jeg altid leverer kvalitet frem for kvantitet. Jeg leverer alle de billeder som er gode. Med det sagt ligger billedemængden normalt et sted mellem 300-600 billeder for et heldagsbryllup.

Hvis I synes det lyder interessant, så tag et kig på min portefølje og se om vi er et match.

https://vesthammervisuals.dk/weddings/

Jeg håber at høre fra jer.
- Mathias

Vesthammer Visuals

Vennemindevej 21, 2100 København Ø

Vil du høre mere?
Få svar på dine spørgsmål.

Spørg om ledighed

Send besked til Vesthammer Visuals